Torsdag d. 13.10.05 kl. 05.00 var der afgang fra Hvam, og efter et opsamlingsstop i Vejle, drog karavanen af Jørgen og Per i grøn 90″, Morten og Dorte i blå 90″ og Jakob i grøn 110″ afsted med kurs – så nogenlunde – Polen og Pomerania 2005.
En lille tissepause undervejs gennem Tyskland. Det var en af mange, rigtig mange små stop for at tisse, drikke, hente forsyninger, købe olie til Mortens bil m.m. vi gjorde. Det tog tid, og da vi kørte uden Tysklandskort blev turen en anelse længere og mere knudret end nødvendigt. Men vi kom trods alt til Polen, torsdag aften – sent nok til at en vending på en temmelig skummelt udseeende “tank-station” tappede Morten for de sidste kræfter, så han kørte de sidste 20-30 km. praktisk talt uden hverken at kunne se eller høre. Jørgen og Jakob fik puttet Morten i seng, og fik justeret triptællere mens Per og Dorte var i Drawsko Pomorskie for at hente 124 l. diesel. – To gange mens vi tankede kom en politibil og hentede øl på tankstationen..!
Så er det fredag morgen i Przyton. Det ser ud som sne, men er bare kraftig tåge. Bilerne skal pakkes, og de skal pakkes ordentligt, og det kan jo tage tid…
Vi har fået vores første road-book, og er nu tændte på at komme afsted.
Første specialprøve:
Morten, Per og Jakob på kano-tur. Lavt vand og – stærk – modstrøm gjorde Per mut og støvlerne våde.
Om et øjeblik starter Per op i waders, og trasker ned ad floden med reservehjulet på slæb.
Inden han kunne komme afsted, havde Jørgen også været ude i floden for at gøre sine støvler våde. Han var nemlig ude i vandet for at hente reservehjulet, som han snedigt – eller chaufføragtigt – havde ladet rulle ned til vandet ved egen kraft uden at tænke på, hvor meget fart sådan et hjul egentlig får på, når det går jævnt ned af bakke! Med friske våde støvler kunne Jørgen så trille hjulet op ad bakken igen og slæbe det over på modsatte bred, hvor Per skulle starte fra.
Mens Per traskede rundt ude i floden, læste vi andre den næste specialprøve. En stakkel med brækket ben skulle hjælpes. Morten og Dorte læste opgaven i et forsøg, Jakob og Jørgen have brug for to forsøg, men det bliver værre endnu senere…
Vi kørte alle tre biler perfekt igennem en zig-zag-bane på tværs af floden.
Så kom den tapre flodtramper endelig “hjem”.
Han blev budt velkommen efter en hård og kold tur med energibar, energidrik og cola, og efter at være kommet i tørt tøj klarede Per også at brække benet.
Jakob prøvede at redde sig lidt ekstra point hjem, men havde ikke held med valget af “co-driver”….
Havde det været Guds mening at Jørgen skulle svæve i en tynd line i luften, ville han vel have skabt ham med en kasteblok i stedet for venstre hånd…eller hvad?
I hvert fald fik Jakob ingen point!!! Jørgen kunne ikke – med en spade løst snørret til benet – hæve sin spinkle krop op i 2,5 meters højde, og fastgøre en krog i linen. Eller jo, krogen blev endelig sat på linen, men det kneb for den at glide hen over diverse knuder tynget af Jørgen som nu svævede ca. 30 cm. over jorden, med spaden vildt svingende med risiko for at hugge løse lemmer af. Især Jakob kæmpede ihærdigt for sine point, men Jørgen (nu nydøbt “snabel-a” fordi han da i hvert fald kan trykke på knapper med de kræfter han har i overkroppen) må have ansvaret for bundkarakteren “0” i en prøve hvor der kunne gives optil 1500 ekstra bonuspoint for at løse opgaven flot.
Undervejs på turen kørte vi flere gange gennem dybt vand, og mange, mange gange skulle lygterne tømmes for flodvand og guldfisk.
Nu er det fredag aften, i løbet af aftenen blev vi færdige med den første road-book, vendte tilbage til camp’en for at få en ny, som blev udleveret sammen med et æg, der skulle bringes tilbage i hel stand.
Vi havde kørt på et gammelt jernbanespor – nogle steder stadig med skinner, gennem vandløb og sump, og havde opgivet at vente på at andre skulle gennemføre en specialprøve før os. Vi opgav også at “gå” gennem et betonrør, hvor floden blev ført igennem, medbringende vores soveposer og reservehjul, samt at få en halv liter vand til at koge på et nærmere anvist sted ude i floden.
Morten og Per er igang med at lave aftensmad: frysetørret spaghetti bolognaise og nasi goreng.
Jakob, Jørgen og Dorte slår telte op for natten. Morten skulle jo bare klikke sit tagtelt på plads.
Koden på træet: 2/7 skulle noteres og gav også point.
Vi overnattede på et i road book’en anvist sted, men var helt alene der hele natten. Næste morgen vågnede vi op til at smukt syn: en stor sø midt i granskoven.
Lidt stemning: billederne er taget umiddelbart efter hinanden ud af sideruden og forruden.
Lørdag kørte vi fra lejren var pakket sammen kl. 7.30 og indtil ca. kl. 14.30 uden prøver. Vi brugte lidt tid på at køre forkert og 12 ruder tilbage i road book’en, som var rigtig nok, hvis man ser ordentligt efter og ikke baserer sine beslutninger på “her har der kørt en bil, så det må være rigtigt”.
Så da vi kom til valget mellem: “Winch – go this way” eller “No winch – go straight ahead”, var vi så “sultne”, at vi med hovedet under armen hoppede ud i sumpen: vi skulle helt klart “Winch”. Det fik vi så, for strækningen gennem sump, træstubbe, en 2 meter bred å med høje brinke, mere sump, stigning, mere sump og ekstrem stigning var på 440 meter og tog os 8 timer at gennemføre. Og så gennemførte vi ikke, for den sidste stejle stigning kunne ikke forceres – Jakobs motor trak falsk luft, gik i stå, fik mere diesel på, døde igen, lufte ud tre gange frem og tilbage, og så var der heller ikke mere strøm på batteriet til spillet, og vi måtte opgive. Men skide sjovt var det.
Vi knoklede indtil kl. 23 og vendte derefter tilbage til camp’en ad asfaltveje – en strækning på 86 km. Road book og æg blev afleveret og efter endnu en omgang frysetørret guf, var det på hovedet i seng.
Søndag formiddag i den smukke camp – i hvert fald til sø-siden. Vi spiste morgenmad og hyggede og havde god tid.
Der skulle renses bremser med de mobile højtryksrensere: vand i ½ liters flasker med et lille hul i siden. Mortens bil trængte som sædvanligt til olie, bilerne skulle pakkes til hjemtur.
Præmieoverrækkelse ved Joanna, Norbert og “tolke”.
Michael Antonsen og Jørgen ??? vandt turistklassen.
Christian Nauta og ??? blev nr. 2 i adventureklassen.
Jakob henter sit diplom.
Per og Jørgen henter diplom.
Morten henter diplom.
Så er de glade drenge klar til at komme hjem.
Men først skulle vi lige have tanket, og olie på, og nye lygtepærer i alle biler, og skifte dæk på Jakobs bil og så er vi klar til at køre mod Tyskland igen.
Her er de hele æg, som klarede turen indpakket i køkkenrulle og stabiliseret i pingvin-blanding.
For at øge tempoet på hjemturen overtog Jørgen Mortens tagtelt, og så gik det i rask galop – gns. 100 km/t – op gennem Tyskland. Denne gang med kort og nu straks nemmere.
